Hvornår bør du prøve kropsterapi?
Kroppen er ikke et hylster for sjælen – du er din krop. Problemer med kroppen giver problemer med psyken, og omvendt vil problemer med psyken gøre, at du ikke tager vare på din krop. Døjer du med fysiske eller psykiske skavanker, er det i første omgang klogt at række ud efter en læge, psykiatrien eller en fysioterapeut. Men du kan også prøve dig af med forskellige typer terapi som fx kropsterapi.
Terapi med fokus på kroppen som helhed
Søger du kropsterapi i København? Allerførst er det nok rart lige at gøre sig begreb om, hvad det er for en størrelse. Kropsterapi tager udgangspunkt i kroppen som helhed, og i at problemer med din mentale trivsel kan være en effekt af problemer med kroppen. Nå, men hvilken slags behandling får du, når du booker en session kropsterapi? Faktisk samler kropsterapi forskellige behandlingsformer.
Ikke samlebåndsarbejde
Det adskiller sig ikke som sådan fra massage, da du ligger på en briks under sessionen efter at have snakket med terapeuten om dine udfordringer. Terapeuten går i gang med behandlingen, hvor der kan blive brugt metoder fra bl.a. fysioterapi, zoneterapi og osteopati. Det lyder måske meget vagt, men hver krop er forskellig, så hver behandling er også forskellig – det er ikke samlebåndsarbejde.
Prøv kropsterapi i København
Hvornår kan det give mening at opsøge en kropsterapeut? Psykiske tilstande som stress, depression og angst kan berettige, at du opsøger kropsterapi. De fysiske skavanker, kropsterapi måske kan gøre det lettere for dig at leve med (hvis de ikke kan afhjælpes), tæller ting som rygproblemer, musearm, piskesmæld, tennisalbue og migræne. Virker intet andet mod disse gener? Så prøv med kropsterapi.
Hvo intet vover, intet vinder – find en terapeut, du har det godt med. Fx kan du ringe en terapeut op forud for et forløb for at få en føling for, om vedkommende nu lader til at være den rette for dig.