Sådan hjælper du andre ud af et alkoholmisbrug
Alkoholmisbrug er et kæmpe problem i Danmark. På landsplan er der mere end 140.000 alkoholikere, mens langt flere har et usundt forhold til alkohol, uden at være decideret alkoholiker. Som pårørende til en med et misbrug, kan det være svært at hjælpe. Uanset hvor meget du presser på, er det nemlig nødvendigt at alkoholikeren selv vælger at gå i behandling. Sker det ikke, kan du have nok så mange gode intentioner for at ville hjælpe din ven eller familiemedlem, men uden deres lyst, vil en behandling sjældent vare ved.
Hjælp alkoholikeren i behandling
Det første skridt er ofte det sværeste, og det at række ud og bede om hjælp, kan være noget som mange decideret frygter. Her kan du dog hjælpe en pårørende med at kom i alkoholbehandling, hvis du tager initiativet ved at foreslå din ven eller familiemedlem det. Det kræver selvfølgeligt først, at vedkommende med et alkoholmisbrug erkender at have et misbrug. Ikke alle alkoholikere ser nemlig sig selv som misbrugere. Her kan i som pårørende hjælpe misbrugeren med at indse, hvordan også i blandt de nærmeste lider under alkoholikerens alkoholindtag. Ofte tages familie og venner nemlig gidsler i en tæt beslægtets misbrug, da det er dem, der skal leve med de humørsvingninger og problematikker, som det kan medføre i hverdagen. Sørg derfor for at gøre alkoholikeren opmærksom på, hvordan deres misbrug også skader jer.
Vær der for misbrugeren
Alkoholmisbrug og andre typer af misbrug har det med at tage til, hvis misbrugeren møder hård modgang og ensomhed. Som pårørende til en misbruger, er det derfor altafgørende at i er der for ham eller hende, når behandlingen og udslusningen af alkoholen finder sted. Vær sammen med den pårørende og vær ikke sen til at give opløftende komplimenter samt minde dem om, hvor dette nye liv er for dem selv. Der vil nemlig være perioder, hvor den nu tidligere alkoholiker vil være tæt på at falde i igen. Der vil være mange sådanne perioder. Her er det mest effektive dog forpligtelsen kraft, samt ønsket om ikke at skuffe de mange pårørende der har hjulpet en på vej ud af misbruget. Så vær der for misbrugeren i hans eller hendes vej ud af misbruget.
Rådfør jer med eksperter
Valget om at gå i misbrugsbehandling på et behandlingshjem kan virke afskrækkende på de fleste. For dem der ikke selv har erfaringer med et behandlingscenter eller har nære kontakter til nogle der har, vil der nemlig som oftest være en masse fordomme om, hvad sådan et misbrugscenter egentlig er, og hvordan der vil blive arbejdet med et misbrug. Derfor er det en god ide at rådføre jer med eksperter, der ved noget om sagen, og som kan forklare, hvordan et alkoholafvænning forløb kan hjælpe lige netop dig. Som pårørende til en alkoholiker kan du naturligvis gøre en stor tjeneste, ved at tage med til et møde med lægen eller anden ekspert, for på den måde at lade vedkommende vide, at de ikke står alene i en svær tid.