Sådan optimerer du dine arbejdsforhold på dit hjemmekontor
Kontorarbejde er ikke på samme måde hårdt fysisk som så meget andet arbejde, men det er alligevel vigtigt, at du har nogle ordentlige arbejdsforhold. Du kan nemlig sagtens udvikle skader, selvom du sidder meget på et kontor.
Gode arbejdsforhold handler om at skabe de bedst mulige fysiske og mentale præmisser for din arbejdsdag. Men hvordan gør du det?
Investér i et hæve-sænke-bord
Der er en fare for at udvikle skader, når du sidder i den samme position på dit kontor i mange timer ad gangen. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at variere dine arbejdspositioner så vidt muligt. Det gør du f.eks. ved at investere i et hæve sænke bord, så du både har mulighed for at sidde ned og stå op, når du arbejder.
Et hæve-sænke-bord gør det muligt for dig at arbejde i flere forskellige positioner, som du ellers ikke har mulighed for med et almindeligt skrivebord. Dertil er det også nødvendigt at have en god kontorstol, der passer til din krop.
Skab et sundt indeklima
Fysiske, gode arbejdsforhold handler ikke blot om dine arbejdspositioner. Det handler lige så meget om, hvordan dit indeklima er på dit hjemmekontor. Hvis du sidder i et lokale, hvor der er et usundt indeklima, går det udover din sundhed, din koncentrationsevne m.m.
Et sundt indeklima skaber du ved f.eks. jævnligt at lufte ud på dit kontor. Hvis det ikke er nok, kan du dog investere i et klimaanlæg eller en anden form for luftrenser, som sørger for, at der altid er ren og sund luft på dit kontor.
Det virker måske unødvendigt, når du sidder på dit kontor til hverdag, fordi du ikke nødvendigvis kan mærke et dårligt indeklima med det samme. Men ikke desto mindre er det rigtig vigtigt på den lange bane, da det er usundt at sidde længe i.