Sådan overvinder du din tandlægeskræk

Tandlægeskræk er en meget almindelig fobi i Danmark, men det er altså ingen undskyldning for at skippe de regelmæssige besøg hos tandlægen. Det kan nemlig føre til større (og dyrere) problemer, som i sidste ende kan betyde, at du helt mister nogle tænder. Vi har derfor her samlet nogle tips fra tandlæger om, hvordan du kan overvinde din tandlægeskræk og komme afsted til tandlægen regelmæssigt.

Fortæl det til din tandlæge

Hvis tandlægen ikke ved det, så kan han eller hun heller ikke tage hensyn til det. Det er derfor meget vigtigt at du informerer tandlægen om det, så I sammen kan lægge en plan for behandlingen. Det værste du kan gøre, er at bide det i dig. Det gør faktisk bare det hele værre, både ved besøget, men naturligvis også din tandlægeskræk.

Vælg en tandlæge du er tryg ved

Det kan være svært at vælge en ny tandlæge, da man jo endnu ikke har været hos dem. Det kan derfor være en fordel at lave lidt research og finde tandlæger, der er specialiseret i tandlægeskræk. Vi kan her anbefale denne tandlæge i Ikast. Du kan også spørge i din omgangskreds. Hvis et familiemedlem eller en god ven føler sig tryg ved en specifik tandlæge, så er der gode chancer for, at du også vil føle dig tryg.

Vær ikke bange for at bede om bedøvelse

Bedøvelse kan gøre en svær situation meget nemmere. Der er altså ingen grund til at spille helt og modig, når du er til tandlægen. Hvis du har tandlægeskræk, kan det faktisk bare gøre din frygt værre – og så kan du måske slet ikke fysisk komme afsted til tandlægen længere. Det er derfor meget vigtigt, at du sørger for at få rigeligt med lokalbedøvelse under en tandbehandling – og husk at sige til, når du har brug for mere. Tandlægen kan ikke mærke din smerte eller læse dine tanker!

Pas godt på dine tænder

Det giver dig selv, at du hvis du har gode tænder, så minimerer du også risikoen for tandbehandling. Husk derfor at følge de almindelige råd om god tandhygiejne mellem de regelmæssige tandlægebesøg:

  • Børst tænder to gange om dagen med fluortandpasta

  • Undgå at skylle munden med vand efter tandbørstningen

  • Brug runde børstebevægelser

  • Udskift tandbørsten hver 3.-4. måned

  • Brug tandtråd minimum to gange om ugen

  • Reducer dit indtag af sukker- og syreholdige drikke og fødevarer

  • Skyl munden med vand efter indtaget af sukker- og syreholdige drikke og fødevarer