Sådan tager du styringen over dit eget liv
I dag skal vi kunne det hele. Vi skal have et godt arbejdsliv, en sød partner og et godt familieliv. Der er simpelthen ingen grænser for alt det, vi skal og vil – både på arbejde og derhjemme, i dagligdagen og i vores drømme. Men hvordan får vi det hele uden at ende med at blive stresset eller udbrændt? Vi har her samlet 5 tips til, hvordan du bevarer balancen og tager styringen over dit eget liv igen.
1. Hop ind på førersædet
Det burde slet ikke nævnes, men det er meget vigtigt at du hopper ind på førersædet af dit eget liv. Du skal ikke leve tid liv på andres præmisser eller efter andres ønsker – kun dine egne. Det er derfor vigtigt, at du husker at stoppe op og finde ud af, om der på vej det rette sted hen. Arbejder du med det, du gerne vil? Har du valgt den rette uddannelse? Er du sammen med den person, du gerne vil? Hvis svaret er nej til bare én ting, så bør du begynde at revurdere – selvom det kan betyde at tage nogle beslutninger, som ikke ligefrem er nemme.
2. Få styr på din søvn
Søvn er essentielt for os. Det er med andre ord en gratis og bivirkningsfri medicin. Søvn er simpelthen med til at sætte nogle processer i gang, som hjælper dig mod sygdom og gør dig klar til nye udfordringer. Det går altså ikke, at du ikke får en god nats søvn. Du bør derfor sætte tidspunkter for, hvornår du går i seng og hvornår du står op – også i weekenderne – så du får den rette mængde søvn altid. Der er masser af fordele ved en god nats søvn. Det fremmer indlæring og hukommelse, har en positiv påvirkning på humøret, reducerer stresshormonet kortisol og regulerer appetitten.
3. Husk motion
Du har sikkert hørt det hundrede gange før – motion gør en forskel – men det betyder altså ikke, at der ikke er noget ved det. Motion holder både hjerne og krop i gang og giver dig ny energi. Det kan være svært at få plads til motion i en travl hverdag, men det er simpelthen en nødvendighed. Du kan f.eks. inddrage motion i din arbejdsdag ved at gå ture i pauserne eller i studielivet ved at lytte til forelæsninger på løbeturen. Det
4. Giv tid til selvforkælelse
Mange har simpelthen for travlt til at huske på selvforkælelsen, men det bør være en prioritet. Det giver dig ro og fred og giver dig tid til at mærke dig selv – mærke efter, om du virkelig er og gør som du gerne vil. Det behøver ikke være noget stort. Det kan f.eks. være at finde en ansigtsmaske frem og slappe af på sofaen – eller lave et dejligt fodbad og finde en kop te og din favoritchokolade frem.
5. Lad ikke frygten stoppe dig
Vi er vanemennesker, og vi kommer derfor hurtigt til at falde i og gøre det, vi plejer, fordi det føles trygt – også selvom det ikke er godt for os. Det kaldes også selvsabotage. Frygten afholder os fra at gøre det, vi i virkeligheden har lyst til. Det er vores måde at forsvare os selv på – men det er samtidig også en stopklods, der forhindrer os i at tage skridtet mod noget, der er meget bedre for os. Det kan være svært at komme ud over dette, men det er muligt, især med professionel hjælp fra en psykoterapeut som f.eks. LIFEWORK.